Beskrivelse
Harlekin og Kolumbine har sin oprindelse i Italien, hvor han blev fremstillet som en fattig, men snu tjener, som ikke har råd til tøj, så han fremstår i laser og pjalter. Han var snu, fordi han snød de rige og hjalp unge elskende i italienske komedier.
Hun var oprindelig en snu og forfængelig tjenestepige, der ikke holder sig tilbage for at sladre.
Første vidnesbyrd om Harlekin og Kolumbine stammer fra Paris ca. 1585. Hvor en italiensk trup optrådte med stykket som en maskekomedie, og hvor figurerne bliver centrum i groteske og parodiske spil. Harlekins kostume blev i løbet af 1600- tallet udviklet til trikot med de mangefarvede romber, som vi kender den i dag.
I slutningen af 1700-tallet udvikledes Harlekin-pantomimer i London og kom især til at handle om Harlekins kærlighed til Kolumbine og hans flugt fra forfølgerne.
Fra omkring 1800 har der i Danmark været en ubrudt pantomimetradition. Fra 1911 blev figurerne, under indflydelse af Bournonville, udviklet til en mere romantisk balletdansende Harlekin, og Kolumbine til den gamle Kassanders sværmeriske datter, der tilbedes af Harlekin. Hun fremstår i dag som en bly og yndefuld balletfigur.
Kolumbine har sin oprindelse fra Italien. Hun var oprindelig en snu og forfængelig tjenestepige, der ikke holder sig tilbage for at sladre.