Beskrivelse
En skorstensfejer opfattedes som et lykkebringende symbol der stammer fra folkeoverleveringen, idet hans kost er fremstillet af birkeris eller af rødderne fra birketræet, der opfattedes som frugtbarhedssymbol, samt soden, der symboliserede ild og varme.
Mødte man tilfældigt en skorstensfejer i forbindelse med én af livets overgangssituationer f.eks. bryllup, ansås det for særligt lykkebringende. Kunne man tilegne sig et stykke af en sodet riskost havde man en lykkeamulet uden lige.
Arbejdstøjet er særpræget og har ikke ændret sig væsentligt. Det blev frem til 1910 importeret fra Tyskland, og man bruger stadig tyske betegnelser for de forskellige dele.
Den høje hat var oprindeligt alle farende svendes symbol på frihed og uafhængighed. Det er således ikke tilladt at gå med høj hat, før man er udlært og frigivet af mester. Det samme gælder de andre værdighedstegn som blanke knapper og gjordlås.
