Beskrivelse
Overalt i Europa havde man sin egen “husgud” eller “gårdbo”, der senere bliver til staldnisse, som boede på høloftet. Man var overbevist om, at nissen beskyttede gården, specielt husdyrene. For at sikre sig staldnissens omsorg, skulle han have sin løn i form af sødgrød hver aften og ikke kun juleaften. Hvis man ikke var god mod ham, blev han ondskabsfuld og hævnede sig.
Første gang man hørte om Julenissen herhjemme i Danmark, var i året 1580, da Christian d. 4. var barn. Han stillede en tom skål på gårdspladsen og siger til sin lillesøster, at hvis hun er sød, så komme nissen og lægger noget i skålen. Det hørte nissen, så han lagde to skillinger i skålen med ordene: ”Den, som ler sidst, ler bedst.” Siden da, lagde han hver jul penge og godter i tomme skåle. Som tak gav man ham en stor skål risengrød med en smørklat i. En tradition, der har holdt sig helt til vor tid.
